Uddannet fysioterapeut i 2011 og kandidat i fysioterapi i 2014. Diplomtræner ved Dansk Idrætsforbund.

Jeg har specialiseret mig indenfor idrætsfysioterapi igennem kurser og jobs ved blandt andet rugby landsholdet. Mit særlige specialeområde er overbelastningsskader for børn (kaldet apofysitis med daglige navne som Osgood-Schlatter og Sever’s), som jeg forsker i, i samarbejde med gruppen bag Svendborg Projektet.

Til dagligt underviser jeg i Fysioterapeutisk træning på Fysioterapeutuddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Hvis dit problem kræver genoptræning står jeg klar til at hjælpe dig enten i dit træningscenter eller med hjemmeøvelser.